CreaM 2025

I efteråret 2025 afholdte vi for anden gang Creators Masterclass som et samarbejde mellem Laud People og Bermuda Production med støtte fra Copydans Kulturplus-midler.
Vi har for alvor har fundet en form, der fungerer godt.

Holdet bestod af 12 deltagere i alt, hvoraf flere havde projekter, de arbejdede sammen om to og to.

Deltagerene og idéerne var forsat udvalgt med øje for diversitet og mangfoldighed både i forhold til køn, kulturel-, social- , etnisk- og geografisk baggrund.

Deltagerne

Estafania læser til journalist og Abdi arbejder i en tøjbutik og har stor passion for mode. De er begge født og opvokset i Danmark, men ingen af dem har det rødbedefarvede pas. Deres idé var at lave et program, hvor de ville udfordre danskeden.

Lasse havde mange idéer, en af dem var at sætte fokus på sund fankultur inden for fodboldens verden.

Shakila er iværksætter og rådgiver og sidder blandt andet i en gruppe kaldet “TechBBQ”. Hun har mange idéer, men tror på at løsningerne på fremtiden helt store problemer ligger i videnskaben.

Erik og Monika deltog som et makkerpar med en idé om livet som ung homoseksuel i Danmark.

Louise og Martin er søskende og har haft en hård barndom med svigt og anbringelser. De laver podcasten Ninjabørn, og de havde en idé om at bruge deres egne erfaringer i et TV-program.

Minar er udannet socialrådgiver og doula. Hun synes, der mangler et program, der viser hvor meget livet i disporaen rummer af både visdom, savn og længsel.

Anika Tronier er tidligere soldat og politibetjent. Har medvirket i “Jaget vildt” og “Slædepatruljen”. Hun vil gerne lære at udvikle TV måske om sin egen historie…

Cecilia og Anna vil gerne lave TV om Danmarks største minoritetsgruppe: Mennesker med handicap. Anna har været handicaphjælper og Cecilai har et nært familiemedlem med muskelsvind.

Workshops 2025

Kreativt Kickoff
– Hvad er et pitch v/ Malene Eikers og Lau Rabjerg-Eriksen
– Kreativitetsværktøjer v/ Udviklingschef Laud People Roald Bergmann

Idé og koncept
– Redaktører fra DR og TV2 fortæller hvad et godt pitch er for dme.
– Storytelling v/ Pia Marquard
– Plot og sociale eksperimenter v/ Maria Thastum

Besøg på DR
– Rundvisning og oplæg

Format og fortælleform
– Genreblandinger v/ Martin Bengtsson

Besøg TV2
– Rundvisning og oplæg

Pitch
– Pitch Perfect v/ Nicolai Würtz

Medvirkende og Promo
– Casting og deltagere v/ Lena Lee Skibye
– Medvirkende til pitch-videoer og promovideo m. Iphone v/ Gitte Andersen

Pitch i virkeligheden
– Sådan kan man også gøre – gode og dårlige eksempler på pitch v/ Mette Kynde udviklingschef på Bermunda.

Generalprøve
– Prøvepitch med feedback v/ Pia Marquard

Finalepitch
Med redaktører fra DR og TV2 og efterfølngede afslutning med diplomer og bobler.

CreaM 2025 inkl. Anders Fuchs redaktør på TV2 og Anna Askov redaktør hos DR.

Konklusion

“Ufortalt” er blevet en fast tagline for Creators Masterclass, fordi det indkapsler i ét ord, hvad formålet er med forløbet; At lade ufortalte historie finde vejen frem i lyset.
Deltagerne bidrager med nye historier, perspektiver og tanker om dansk TV, og de lærer til gengæld fra de etablerede og erfarne i branchen.
I 2025 var DR og TV2 en endnu større del af CreaM og bød på rundvisninger i begge mediehuse, og deltog aktivt både som oplægsholdere og i vores pitchdag.
Idéerne ejes af deltagerne fra start til slut, og derfor er der også flere af deltagerne, der arbejder videre med deres projekter andre steder.

Hos Laud People og Bermuda Production er vi stolt over at facilitere og være værter for CreaM, og vi har planer om at konsolidere og udvikle forløbet i de kommende år. CreaM er begyndt som et non profit projekt, der fortsat er afhængig af støtte, men også af ekspertise og ressourcer, der stilles til rådighed af de to produktionsselskaber. Det er et hjertebarn for Lau Rabjerg-Eriksen og Malene Eikers, der deltager aktivt i projektet, og det er deres måde “at give tilbage på” og ikke mindst at sætte fokus på de udfordringer med mangfoldighed og diversitet, som stadig gør sig gældende i TV-branchen i Danmark – både på og bag skærmen.